Svar til Anders Bøge

Udgivet:24. juni 2022, 10.53

Læsetid:1 minut

Erik Mortensen.

Af Erik Mortensen. medlem af Skive Byråd Kybehuse 153 Vile 7870 Roslev

ØKONOMI Med dine udtalelser i Skive Folkeblad om min person, »hvis Erik vil skabe et billede af sig selv som en sur gammel mand, er det hans valg« det får mig til tasterne.

Modsat dig Anders Bøge, ville jeg ikke risikerer borgernes penge i alt godt og vel kr. 800.000. Hvor de første 60.000 på forhånd er tabt, til ingen nytte.

Jeg kan også konstatere, at du er bedøvende ligeglad med, hvad der står i de ansøgninger, man som folkevalgt er nødsaget til at tage udgangspunkt ud fra, når der skal træffes en afgørelse. For hvis det bagefter viser sig ikke at holde stik, er du også ligeglad.

Sådanne ansøgninger er der flere af i Skive Kommune, hvor man ikke ved, om man har fået det, man har betalt for.

Selve behandlingen af ansøgningen om underskudsgarantien var ikke et kønt syn.

Det endte også med at borgmesteren måtte beklage over for mig.

Hvis Anders Bøge vil skabe et billede af sig selv som en perfid person, er det hans valg.

Sluttelig, jeg kan ikke forestille mig, at der bliver brug for nogen form for underskudsgaranti. Udsolgt, som der var, er lig med et mindre overskud.

Indlæser debat