Folkebladet søger sparetips: Hvordan kommer du godt gennem vinteren?

Skive Folkeblad efterlyser personer med sparetips, spørgsmål og spændende løsninger på de stigende energipriser

Udgivet:05. december 2022, 14.42

Læsetid:1 minut

Skive Folkeblads journalister søger læsernes gode råd og erfaringer til at spare på energien i de kommende kolde måneder. Fra venstre ses: David Skaaning, Hanne Skibsted og Jens Kristensen. Foto: Lars Rasborg

David Skaaning
Journalist| das@skivefolkeblad.dk

2 måneder siden

EFTERLYSNING Energikrisen raser fortsat af sted. Prisen på varme er blevet rasende dyr for rigtig mange mennesker på egnen.

El er også dyrt for os alle. Det falder alt sammen med, at inflationen er den heftigste i 40 år.

I sådan en situation kan gode råd være dyre, og derfor samler Skive Folkeblad nu på løsninger og gode sparetips fra hele vores egn. Hvordan kommer du igennem de kolde og mørke måneder?

Har du gode erfaringer med energioptimeringer, som andre kan få glæde af? Har du spørgsmål om energikrisen, du savner svar på? Så tøv ikke med at kontakte Skive Folkeblad på tlf. 97513411 og bed om at blive stillet om til enten Jens, Hanne eller David, eller kontakt os på vores e-mailadresser.

Vi ønsker nemlig at sætte fokus på dig, dine udfordringer og dine løsninger i en tid, der er besværlig for alle.

Indlæser debat