Gå til hovedindhold
Kultur

900 så »Lyset over Skagen«

18-09-2019 KL. 00:26
Empty

Fest og dans i musicalen "Lyset over Skagen, da alt endnu ånder fred og idyl mellem Marie og "Søren" Krøyer. Næsten udsolgt koncertsal i Kulturcenter Limfjord så på. Pressefoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Når Skagensmalernes kunst og historie er midtpunkt for en musical, borger det for noget godt, og sådan var det også tirsdag aften i Skive, Kulturcenter Limfjord, hvor godt 900 havde indløst billet til forestillingen »Lyset over Skagen«.

Med visuelle oplevelser, spændende sceneskift, sange og musikkompositioner fra øverste hylde må de fleste have følt sig godt underholdt. Det var dansk musical, som vi danskere gerne vil have det med en skøn blanding af livsbekræftende sange, nærmest kabaret-lignende danse, fængende humor, drama og frem for alt en god historie.

Musicalen skildrer venskabet imellem Anna og Michael Ancher og »Søren« og Marie Krøyer, hvor sidstnævnte par havner i et dramatisk trekantsdrama, da Marie Krøyer møder den svenske komponist Hugo Alfvén på en rejse til Italien.

Skuespillerne imponerer i »Lyset over Skagen«. Især Jesper Lundgaard som Michael Ancher, Tomas Ambt Kofod som den maniske P.S. »Søren« Krøyer, Silke Biranell som Marie Krøyer og Nicoline Siff Møller som Anna Ancher stod stærkt i billedet. Synge kan også Joachim Knop, der spillede Hugo Alfvén, så han måtte gerne have sunget noget mere i stykket.

Nævnes skal også Anders Bircow som Skagen-fiskeren Karl Børsten og Luciano, italiensk hotelejer, som har spillede med »det Bircowske Linie 3-glimt« i øjet.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Kultur

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland