112

10 personer spottet på vej, hvor tre postkasser er sparket i stykker

Udgivet:18. januar 2022, 09.42

Læsetid:1 minut

Politi. Politistation. Politibil. Peberspray. Udrykning. Alarm. 112. ° Foto: Martin BallundFoto: Martin Ballund

1 år siden

POLITI Natten mellem fredag og lørdag har en del personer været i gang med at udøve hærværk mod i hvert fald tre postkasser på Gefionsvej i Skive.

Klokken 00.15 lørdag observerede en beboer på vejen, at cirka 10 personer delt i to grupper ødelagde en postkasse ved at sparke til den indtil den gik i stykker. Gerningsmændene løb derefter fra stedet. Der skete skader for omkring 800 kroner.

Lørdag morgen kunne yderligere to beboere på vejen konstatere, at deres postkasser også var blevet ødelagt. En pakkepostkasse var blevet sparket så meget, at den var gået løs af den faststøbte sokkel, og en anden postkasse var blevet sparket ind og sparket skæv. Der skete skader for over 1000 kroner.