Derfor slingerede kvindelig bilist: Hund blev ved med at kravle op til hende

11. juni 2021, 16.18

Happy dog traveling in the car boot

POLITI Torsdag eftermiddag fik politiet en melding om, at der kørte en bil på Herningvej ved Bærs, der slingrede en hel del. Den kørte både ud i rabatten og over spærrelinjen.

En patrulje kørte derud, og de fik stoppet en 55-årig kvinde, der kommer fra Maribo.

Hun forklarede, at hun havde en hund i bilen, der ikke var fastspændt. Den hund havde flere gange forsøgt at kravle op til hende, så derfor havde hun slingret.

Kvinden blev sigtet for manglende agtpågivenhed i trafikken, og hun kan nu se frem til en bøde.