112

Aldrig set før: Amfetamin-påvirket kvinde kørte rundt med falske nummerplader

Udgivet:02. marts 2021, 10.23

Læsetid:1 minut

Pauli Vendelbo
Journalist

3 år siden

Mandag eftermiddag ved 17-tiden standsede politiet en 40-årig kvinde fra Oddense, der kom kørende i en Opel på Holstebrovej i Skive.

Det viste sig, at det var godt, at politiet fik stoppet kvinden, fortæller Niels Bach, der er politiassistent ved lokalpolitiet i Skive.

- Den var helt gal med hende. Først viste det sig, at kørekortet er taget fra hende. Derudover havde hun sat falske nummerplader på bilen. Det har vi aldrig set før, at nogen har lavet falske nummerplader, de plejer at være stjålet, når noget ikke stemmer i den sammenhæng, siger Niels Bach.

Der blev også foretaget en narkometertest af kvinden, og den viste, at hun var påvirket af amfetamin. Det bliver hun også sigtet for.