Fugleinfluenza H5N8

13. januar 2022, 11.37

»Sammenhængen mellem fabrikslandbrug og pandemirisiko er videnskabeligt uafviselig«, skriver Morten Rasmussen i dette debatindlæg, efter at der forleden blev konstateret fugleinfluenza på et landbrug ved Over Tastum nær Stoholm. Arkivfoto: Mathias Christensen/Ritzau Scanpix

SUNDHED Et industrilandbrug ved Stoholm er ramt af fugleinfluenza H5N8, der er en undertype af influenza A-virus. I Rusland blev syv personer konstateret smittet i 2021.

Heldigvis er det svært at overføre infektionen fra person til person, dødeligheden er nemlig omkring 60 %. (50% for børn) - Corona har en dødsrate på under 2%. Hvis virussen skulle mutere og let kunne overføres fra person til person, samtidig med at den bevarer sin evne til at forårsage alvorlig sygdom, kan konsekvenserne blive ekstremt alvorlige.

Influenzavirus gennemgår konstant genetiske ændringer og har en relativ høj mutationshastighed. Forskning har vist, at en meget smitsom stamme af influenza Avirus, en, der kan tillade luftbåren overførsel mellem pattedyr, kan nås i kun et par mutationer. Dette giver forskerne bekymring om en mulig pandemi.

Sammenhængen mellem fabrikslandbrug og pandemirisiko er videnskabeligt uafviselig. At ændre verdens måske mest magtfulde industri bliver ikke let, men i coronaens tid, der leverer anskuelsesundervisning i en pandemis konsekvenser, burde betingelserne være mere gunstige end nogensinde.

Indlæser debat