Skibonit udstiller 24 værker på Bovbjerg Fyr

På Bovbjerg Fyr kan man indtil udgangen af september opleve Charlotte Kjærs første udstilling. Hun er lokal kunstner fra Skive

4. august 2021, 12.32

Charlotte Kjær fra Skive udstiller i øjeblikket i Bovbjerg Fyr.

KULTUR Søndag den 1. august kunne Bovbjerg Fyr løfte sløret for en ny kunstudstilling. Én af de i alt otte udstillende kunstnere er lokale Charlotte Kjær, som er bosat i Skive.

Hun har intet mindre end 24 værker udstillet på fyret, og det er tilmed første gang, at den 55-årige fritidskunstner udstiller sine værker. Hun er oprindeligt uddannet dekoratør. Hendes kunst består primært af naturinspirerede akvareller samt croquis-værker i akvarel og tusch.

Ved ferniseringens præsentation af den lokale kunstner lød det blandt andet, at »Charlotte Kjær mestrer at fange farverne i naturen, men også på menneskekroppen, som ellers er en utrolig svær disciplin«.

Udstillingen kan ses indtil udgangen af september i Bovbjerg Fyrs åbningstider.

Indlæser debat...