Badning frarådes nyt sted: Der kan være bakterier i vandet

28. juli 2021, 14.36

Foto: Skive Kommune

BADNING Skive Kommune fraråder nu badning endnu et sted efter de sidste dages store mængder regn.

Denne gang er der tale om Skive Badesø i Gymnasieparken. En bæk er gået over sine bredder, og da terrænet skråner ned mod søen, er der løbet store mængder overfladevand ud i søen.

Læs også
Bakterier i vandet: Her skal du ikke bade

De store vandmængder betyder, at en stor del af sandet på søens lille strand er skyllet ud i søen.

For en sikkerheds skyld fraråder Skive Kommune at bade i søen, da de ikke er sikre på, om der er bakterier i vandet. Der er blevet taget vandprøver onsdag, som de gerne skulle få svar på i løbet af de næste par dage.

Læs også
Vandet er igen rent ved Lundø