Leder: Paludan og Erdogan - og svensk kamp

Det er dybt bekymrende, hvis provokerende optræden fra yderliggående dansk-svenske Rasmus Paludan og reaktioner og holdninger hos Tyrkiets præsident Erdogan yderligere skal forsinke svensk og finsk optagelse i Nato.

Som bekendt har Sverige og Finland søgt optagelse i Nato-forsvarsalliancen. Det kom som en historisk reaktion på Ruslands invasion i Ukraine. Meget forståeligt føler Sverige og Finland et sikkerhedspolitisk behov for at gå fra neutralitet til den sikkerhed, der ligger i et være medlem af Nato. Som bekendt har Nato en stærk »én for alle - alle for én« strategi, så hvis ét Nato-land angribes opfattes det som et angreb på alle Nato-lande. Det ved Rusland og Kina, og derfor er der stor sikkerhed, og garanti for frihed, knyttet til et Nato-medlemskab.

Ikke overraskende har den tyrkiske præsident, Erdogan, lige fra start forsøgt at sætte en slæde på tværs af den vej, der skulle føre til svensk og finsk optagelse i Nato. Erdogan opstillede en række urimelige krav til Sverige - herunder krav til at Sverige skulle ændre politik i forhold til nogle grupper, som Tyrkiet mener har forbindelse til PKK - det kurdiske arbejderparti, der er på EU´s terrorliste. Det har været antaget, at Erdogan var optaget af at få øget støtte på forskellig vis, hvis han skulle bøje sig for svensk og finsk medlemskab af Nato. Det er slemt at være vidne til. Både fordi Tyrkiet har et tvivlsomt forhold til Rusland, og fordi Tyrkiet - som resten af Nato - burde kunne se, at det er i Europas samlede sikkerheds-interesse, at Sverige og Finland kommer med i Nato. Sverige har et stærkt forsvar, og forsvaret af Østersøen er ikke blevet mindre vigtigt i den nye sikkerhedspolitiske situation i Europa. Mens der så har været ventet på, at ikke mindst USA kunne formilde og presse Erdogan har nogle isolerede hændelser i Sverige ikke gjort situationen lettere for alle, der ønsker Sverige hurtigt med i Nato.

Der blev hængt en dukke op af Erdogan ved Stockholms rådhus, og den slags er på splitsekunder vist i Tyrkiet, og øger blot modstanden mod Sverige. Og bedre blev det ikke da den evige - ekstremist-provokatør, dansk-svenske Rasmus Paludan forleden valgte at brænde koranen af foran den tyrkiske ambassade i Sverige. En tåbelig aktion fra Paludan, som vi tidligere i Danmark har oplevet, også i Skive, med provokationer for provokationens skyld.

Man kan undre sig over, at svensk politi ikke besluttede, at aktionen ikke kunne få lov til at finde sted lige foran Tyrkiets ambassade, men under alle omstændigheder skal en provokatør og politisk tosse som Paludan ikke have held til at kortslutte optagelsesforhandlingerne mellem Sverige og Nato.

Tyrkiets præsident har som reaktion sagt, at nu skal Sverige ikke forvente støtte fra Tyrkiet til Nato-medlemskabet - og alle Nato-lande skal være enige. Nu forestår en opgave, som Danmark også skal bidrage til, med at få forklaret Tyrkiet og Erdogan, at provokationer som koran-afbrænding ikke skal ses som udtryk for generel svensk holdning til Tyrkiet eller islam som religion.

Forhåbentlig falder tingene til ro, så der konstruktivt snart kan ske optagelse af Sverige og Finland i Nato - for frihedens og sikkerhedens skyld.

O.D.