Den konservative krise

17. oktober 2016, 14.29

Viborgs konservative borgmester, Torsten Nielsen, har noget at spekulere over hjemme i Sparkær her i efterårsferien, efter at hans partifælle og byrådskollega, Anna Margrethe Engbæk Schmidt, fredag offentliggjorde, at hun skifter liste C ud med liste B på stemmesedlen.

Fremover vil hun således dele parti med viceborgmester Jens Rohde, der også er ny i Det Radikale Venstre. Han brød med Venstre og meldte sig under den radikale fane kort før jul sidste år i protest mod Venstres asylpolitik.

Dermed er den radikale byrådsgruppe nu oppe på to mandater, og det er bestemt ikke usandsynligt, at partiet med en kendt spidskandidat som Jens Rohde kan fastholde et par mandater eller endda trække et enkelt mere ind, som kan maksimere Det Radikale Venstres indflydelse, når forhandlingerne om konstitueringen indledes på valgaftenen.

Samtidig har Viborgs venstrefolk kørt, Ulrik Wilbek, i stilling som udfordrer til borgmesterposten. Han har aldrig lagt skjul på sine ambitioner, og derfor må det være ekstra bittert for den siddende borgmester, at han ikke har formået at holde sammen på sin egen gruppe frem til næste valg.

Der skal nok sidde en konservativ eller to i Viborg og spørge sig selv om, hvorvidt Anna Margrethe Engbæk Schmidt havde skiftet parti, hvis den nuværende konservative partiformand Søren Pape Poulsen stadig havde haft sit navn på dørskiltet ved borgmesterkontoret på Viborg Rådhus. Det ved kun Anna Margrethe Engbæk Schmidt selv, men det er værd at bemærke, at den 29-årige politiker selv udelukkende angiver politiske bevæggrunde som årsag til sit skifte fra det parti, hun har været medlem af, siden hun var 15 år.

»Jeg har ændret mig siden dengang, og i dag er det primært klima, miljø, social ansvarlig og EU-politik, som jeg synes er enormt vigtigt - og der er de radikale bare et bedre match for mig,« skriver Viborg-politikeren på Facebook.

Og dermed peger pilen tilbage på Søren Pape Poulsen og Det Konservative Folkeparti, som har opnået at blive overhalet både højre og venstre om i de senere år.

På det værdipolitiske område, som altid har været et kernepunkt i partiet, der hylder Gud, Konge og Fædreland, har man afgivet terræn til partier som Dansk Folkeparti og senest Nye Borgerlige, mens Liberal Alliance har snuppet en del af de vælgere, der mener, at en nedsættelse af skatten er det eneste saliggørende.

På miljøområdet, som Anna Margrethe Engbæk Schmidt brænder for, har De Konservative haft særdeles vanskeligt ved at gøre sine hoser grønne uden Conni Hedegaard, som har holdt en bemærkelsesværdig lav profil, siden hun forlod posten som klimakommissær i EU.

Tilbage er forsvarssagen, som partiet har satset massivt på, blandt andet i forbindelse med indkøbet af nye kampfly, uden den forventede effekt.

Indtil videre har de konservative græsrødder derfor ventet forgæves på, at Pape-effekten slår igennem i meningsmålingerne, som ikke giver grund til optimisme hos de knap 12.000 konservative partimedlemmer landet over. Ifølge Berlingske Barometers seneste vægtede gennemsnit af meningsmålingerne står Det Konservative Folkeparti til 3,2 procent af stemmerne.

Medmindre Søren Pape Poulsen får løftet tilslutningen til partiet i løbet af det næste år, vil den tendens også slå igennem ved næste kommunalvalg.

Det er derfor ikke kun Torsten Nielsen, der er under maksimalt pres frem til næste kommunalvalg, hvor det bliver svært, for ikke at sige næsten umuligt, at fastholde borgmesterkæden, men også hans forgænger og partiformand, Søren Pape Poulsen. Partiskiftet i Viborg Byråd handler meget om meget mere end en lokal krise. Det vidner om et parti, der er i regulær overlevelseskamp.

P.A.