Tovlige talord

13. januar 2022, 11.37

SPROG Inspireret af sagen vedr. antallet af dronningens nytårstaler, finder jeg anledning til at kommentere det komplet ulogiske og urimeligt indviklede danske talordssystem.

For nogen tid siden (før hele verden lukkede ned) forklarede jeg sammenhængen for et par svenske venner, der - forståeligt nok - var forvirrede over de danske talord.

Svenskerne følger det forstandige engelske princip - at talord bliver nævnt i den samme rækkefølge, som man skriver tallene.

Sevenhundred fifty-six thousand fourhundred eighty-three (756.483).

Eller syvhundrede seksoghalvtreds tusinde firehundrede treogfirs.

Bemærk, hvordan det danske talord i eksemplet konstant springer rundt i den logiske rækkefølge på en måde, der nærmest strider imod den indlysende fornuft i den langt mere naturlige, engelske metode. Der - bogstaveligt talt - er straightforward.

De danske talord svarer til de tyske, vil nogen sige. Bortset fra, at tyskerne trods alt holder sig til et ti-tals grundlag.

Danskerne har - af uvisse årsager - valgt at anvende såvel et ti- som et tyve-tals system i et vanvittigt kaos, der stiller logisk tænkende folk fra andre lande i en umulig situation.

De første ord i rækken er rimeligt forståelige. Ti, tyve, tredive, fyrre. Selv med den tåbelige skik, at sætte de mindre betydende dele forrest - fireogtyve, enogtredive, seksogfyrre - er det trods alt til at begribe.

Men herefter synker fundamentet dybt ned i kviksandet. Halvtreds. Hvem har dog fundet på så latterligt et ord?

Alle kender nok ordet halvanden. Eller 1½. Det er imidlertid kun et enkelt af en hel række beslægtede ældre ord, hvoraf de fleste ikke anvendes mere.

Halvtredie er naturligvis 2½. Halvfjerde 3½, etc.

Halvtreds betyder i virkeligheden halvtredsindstyve. Et ord, som vi ikke længere gider at udtale i dets fulde længde.

Halvtredie sinde (gange) tyve.

2½ x 20 = 50.

Tres betyder tresindstyve.

Tre sinde tyve. 3 x 20 = 60.

Hvilket øvrigt er en nem måde at huske, at der er et »d« i halvtreds, mens der intet er i tres. Den afgørende forskel på tredie og tre.

Halvfjerds betyder halvfjerdsindstyve.

Halvfjerde sinde tyve. 3½ x 20 = 70.

Firs betyder firsindstyve.

Fire sinde tyve. 4 x 20 = 80.

Halvfems betyder halvfemsindstyve.

Halvfemte sinde tyve. 4½ x 20 = 90.

Havde vi brugt 20 som konstant basis, kunne 10 have heddet enhalvs.

Enhalvsindstyve.

En halv sinde tyve. ½ x 20 = 10.

(Eller det kunne have heddet halvens, der måske lyder bedre end enhalvs).

Ens havde betydet ensindstyve.

En sinde tyve. 1 x 20 = 20.

Halvands havde betydet halvandsindstyve.

Halvanden sinde tyve. 1½ x 20 = 30.

Tos havde betydet tosindstyve.

To sinde tyve. 2 x 20 = 40.

Lyder det underligt? Kan læseren i fuldt alvor hævde, at ens og tos er mere mærkeligt end tres? Eller firs?

Eller at fems (100) er langt ude, mens halvfems er ganske naturligt?

Det ville være langt mere konstruktivt at gå den modsatte vej. At have 10 som grundlag for hele talrækken, som svenskerne og englænderne, og at benytte en tilsvarende ordentlig rækkefølge, hvor inferiøre tal ikke konstant bliver trukket forrest.

De ovenstående overvejelser nedskrev jeg til vore svenske venner, hvorefter de nemmere kunne forstå de danske talord. Faktisk ikke så lidt bedre end de fleste danskere, skulle det vise sig.

Jeg talte med to bankrådgivere og en revisor - erfarne folk, der havde brugt hele deres arbejdsliv på tal - og som hver og én blev forbavsede over min redegørelse.

Øjensynligt accepterer det store flertal bare tingenes inkonsistente og inkonsekvente tilstand, uden nogensinde at reflektere over eventuelle dybere årsager.

Det kan godt diskuteres, hvorvidt det er væsentligt at forstå den usammenhængende og selvmodsigende Klods Hans-logik i de danske talord.

I et større perspektiv giver det imidlertid god mening at undre sig, og fundere, over indgroede rutiner og mærkelige traditioner.

Samt nogle gange at overveje, om noget måske kunne gøres langt bedre på en helt anden måde.

Indlæser debat