Lokalt plejecenter lukker ned for besøg: To beboere er smittet med corona

12. januar 2021, 14.57

To beboere på Lem Ældrecenter i Vestsalling er konstateret smittet med coronavirus, oplyser Skive Kommune. Arkivfoto

To beboere på Lem Plejecenter er smittede med covid-19. Beboerne på Lem Plejecenter kan derfor ikke få besøg i øjeblikket, med mindre der er tale om besøg i kritiske situationer eller besøg fra den nærmeste pårørende.

Det meddeler Skive Kommune tirsdag.

Det er styrelsen for Patientsikkerhed, der har udstedt påbud om, at kommunen omgående skal udstede et midlertidigt forbud mod besøgendes adgang til plejecenteret for at inddæmme og forebygge yderligere udbredelse af sygdommen.

Beboerne på plejecentret har derfor ikke længere mulighed for at få besøg, med mindre der er tale om besøg i kritiske situationer eller besøg fra den nærmeste pårørende til en beboer, lyder det fra Skive Kommune, som meddeler, at det midlertidige besøgsforbud omfatter indendørs fællesarealer og den del af boligen, som beboeren selv råder over. Samt udearealer, som ligger på plejecentrets område.

pew