En tilståelsessag

10. december 2019, 15.37

Borgmesteren i Skive kommune må nu krybe til kors og erkende, at han og Byrådet har snorksovet, medens »Porsche-banden« har fået lov at styre Skive kommune. Med tre politibetjente i byrådet - to fra Venstre Peter Hahn og Morten Enggaard og 1 fra socialdemokratiet 1. viceborgmester Peder Christensen.

Hvis jeg var en af disse tre, ville jeg mere end de andre være flov over, hvordan dette kunne få lov til at ske. Et er, at vi aldrig skulle have modtaget disse mennesker i Danmark, noget andet er så, at når nu de gamle partier har fået dem til Danmark, som de ønskede sig. så må de også sørge for, at det fungere.

Jeg vil råde Borgmesteren og resten af Byrådet fremadrettet til, at følge med i, hvad der skrives i Skive Folkeblad, under rubrikken Debat/Læserbreve.

Her ville de for længst have kunnet læse om dette, men det behager nok ikke de herrer og damer, at følge med i, hvad der rører sig uden for Rådhusets mure.

Borgmesteren nævner det dårlige samarbejde i SSP, primært hvad angår P’et som i politi.

Dette var en af de ting, man for længst ville have kunnet læse om i læserbrevene. Her skal der så rettes en ekstra stor kritik af manden, der burde have haft fingeren på pulsen, nemlig Peter Hahn.

Hvad pokker har du lavet? Ville Borgmesteren og resten af Byrådet ikke lytte til dig?

Peter Hahn der ellers bryster sig af at være meget engageret i kommunens SSP arbejde. Han er bla. som byrådsmedlem, medlem af udvalgene for kultur og fritid - børn og familie - sundhed og forebyggelse - Skive Museum - næstformand i bestyrelsen for Ungdomsskolen Skive.

Borgmester, at skrive, at du mener, at politiet kom for sent på banen det er simpelthen ynkeligt. Tænk, at du med den viden ikke for længst var draget til Christiansborg for at bede Justitsministeren om at gribe ind over for den slendrian, der foregår hos politiet i Midt- og Vestjylland. Du burde om nogen skamme dig.

Borgmesteren rettede i avisen en hård kritik mod politiet for at reagere for langsomt. Nu har jeg så, med rette, rettet tilsvarende hård kritik af ham og resten af byrådet.

Afsnit fra Koranen-Sura 4/34 »Mænd står over kvinder, fordi Gud har givet nogle fortrin frem for andre, og fordi de har givet af deres ejendom. De kvinder, der handler ret, er lydige og vogter det skjulte, fordi Gud vogter det. De, fra hvem I frygter genstridighed, skal I formane, lade alene i sengen og slå. Hvis de så adlyder jer, skal I ikke foretage jer mere mod dem. Gud er ophøjet og stor.«

Det er sådanne love og regler, man på sigt kan vente sig i hele Danmark. De er indført flere steder, på grund af den forfejlede indvandring-/flygtninge politik.

Erik Mortensen,

Kybehuse 153,

7870 Roslev