Fin lodtrækning: Fynsk pokalmodstand til Skive IK

SIK skal møde Næsby i anden runde

Udgivet:10. august 2022, 12.21

Læsetid:1 minut

Mostafa Maarouf skal på tur til Fyn i pokalturneringen. Arkivfoto: Steen Don

Brian Laursen
Journalist| blau@skivefolkeblad.dk

FODBOLD Skive IK havde mulighed for at trække modstandere fra Superligaen og ned til Jyllandsserien, da der onsdag middag var lodtrækning til 2. runde af DBU’s pokalturnering, Sydbank Pokalen.

Det endte et sted midt imellem. Det var nemlig det fynske 3. divisionshold fra Næsby, som kom op af bowlen som skibonitternes modstander.

Det betyder en udekamp for SIK’erne, selv om de blev trukket først. Det skyldes reglen om, at det lavest rangerede hold har hjemmebane.

SIK slog Farsø/Ullits med 4-1 i første spillerunde, mens Næsby slap noget nemmere om ved deres kamp i første runde. De skulle have mødt Haarby BK, som imidlertid ikke stillede op til kampen.

Øvrige interessante opgør i 2. runde - for de jyske hold - blev blandt andet, at Viborg FF skal på besøg i Viby, Ringkøbing får besøg af AC Horsens, AGF skal til Vatanspor, og så er der lokalopgør i Nordjylland mellem Frederikshavn og Vendsyssel, og ved Lillebælt mellem Middelfart og Fredericia.

Indlæser debat

Mest læste

Sport

Se flere

Mest læste på Skive Folkeblad

Af samme forfatter

Se flere

Seneste nyt

Se flere