Leder: DF-nedtælling til ny krise

Udgivet:17. januar 2022, 14.22

Læsetid:2 minutter

Dansk Folkepartis krise kan ende som en eksistenskamp for overlevelse.

På søndag skal DF vælge ny leder efter Kristian Thulesen Dahl. Det ligner en nedtælling til en ny krise, for der er masser af politisk og personlig uforsonlighed. Der er fløjkamp og personopgør - en intern politisk »krig« uden våben.

Ved valget i 2015 var Dansk Folkeparti det største borgerlige parti med 21,1 procent af stemmerne. Kristian Thulesen Dahl kunne - næsten - gå på vandet. Men i stedet for helt naturligt at satse på regerings-deltagelse under Løkkes regering, valgte Thulesen Dahl og DF at stå udenfor - og en lang nedtur begyndte. Man flirtede med Socialdemokratiet, sagde nej til skattelettelser, og DF opdagede sent, at partiets udlændingepolitik gradvist blev overtaget af de fleste øvrige partier - og pludselig kom Nye Borgerlige på banen med endnu hårdere udlændingekurs, EU-modstand og borgerlig økonomisk tankegang. Så fulgte personopgør, og kæmpe nederlag ved valget i 2019 og yderligere tilbagegang ved kommunalvalget i november sidste år, hvorefter Kristian Thulesen Dahl meddelte sin afgang.

I blanding af håb og desperation satsede store dele af DF på, at partiløse Inger Støjberg ikke bare ville melde sig ind i DF - men også straks blive partiets leder. Det ville Støjberg ikke. Hun så - som alle andre - ind i et parti med fløjkrig og personopgør.

Der er fire formandskandidater, men reelt står kampen mellem den nuværende næstformand Morten Messerschmidt og tidligere folketingsmedlem, hovedbestyrelsesmedlem Martin Henriksen - med førstnævnte som favorit. Men uanset hvem af de to, der sejrer på søndag, vil det blive opskriften på ny tummel. Den vildt uforsonlige tone mellem de to DF´ere blev bekræftet ved gårsdagens kandidat-duel - forsoning synes udelukket.

Vinder Morten Henriksen vil han hverken have Morten Messerschmidt eller Pia Kjærsgaard med i den nye ledelse. Hvis Messerschmidt vinder er der andre udfordringer. Der er ikke stor opbakning til Messerschmidt i folketingsgruppen - faktisk er der flere, der bryder sig så lidt om ham, at de overvejer et brud med DF- og måske dannelse af et nyt parti - hvis Messerschmidt bliver DF-formand. Det gælder f.eks Marie Krarup. Kritikerne peger blandt andet på manglende lederevner hos Messerschmidt.

Retssagen mod ham er en anden udfordring. Messerschmidt blev dømt ved byretten for svindel med EU-midler, men inden sagen kom videre til landsretten, blev det besluttet, at den skal gå om ved byretten på grund af en inhabil dommer, Nu skal der så igen ventes på en dom. Og kan DF i givet fald leve med en partiformand, der i retten er dømt for svindel?

Messerschmidt har talt om EU-parlamentsmedlem Peter Kofod som nummer ét i arvefølgen, hvis Messerschmidt skulle få en hård dom, men Peter Kofod er ikke medlem af Folketinget, og så vil det i givert fald blive svært at styre tropperne.

Overordnet ligner det fortsat krise - også efter formandsvalget på søndag.

O.D.