Helstegt pattegris hitter: Ordrerne vælter ind hos grill-firma

30. juni 2021, 08.37

Pattegrisen helsteges under låg på en specialbygget rist.

FLYTNING - Det er næsten for meget af det gode.

Kommer det med et smil fra Jacob Stubkjær, mens han snitter en pattegris for at gøre den klar til at blive helstegt på grillen.

Vi er i køkkenet på virksomhedens nye adresse på Skivevej i udkanten af Vinderup, og for ”meget af det gode” er alle de ordrer, der vælter ind hos Stubkjærs Grill på helstegte pattegrise.

- De kommende mange uger har jeg ordrer inde på cirka 20 selskaber hver weekend. Det er alt fra bryllupper, til sportsfester, der har bestilt helstegt pattegris hos mig. Derfor har jeg rigtigt travlt, men det er naturligvis positivt, at så mange vælger at få maden til festen fra mig, når han lige at sige, inden han går ud ad døren og mod et udendørs aflukke, hvor en halv snes grillstartere har fået de kul til at gløde, der skal bruges til at grille grisen.

Læs også
Jeppe nyder studentertiden: - Jeg står op om morgenen og er klar til en ny fest

Efter kullene er hældt på, henter han grisen og placerer den på den specialbyggede rist i grillen, der i sin form minder om en kiste.

- Grillens udformning giver den bedste stegning, og jeg bruger kun kul. Det giver efter min mening den bedste smag, så gas er ikke en aktuel varmekilde hos mig, siger Jacob Stubkjær.

Det er den forbedrede corona-situation, den forbedrede forsamlings-situation og årstiden med udsigt til flere fester i det fri, der smitter af på Stubkjær Grills ordrebog.

Situationen var den samme sidste sommer, hvor Jacob Stubkjær blev nødt til at takke nej til for mange på grund af begrænset kapacitet hjemme i privatboligen i Vinderup, hvor Stubkjærs Grill dengang havde til huse.

Derfor traf han beslutning om at finde større og egnede lokaler, og gennem en kammerat blev han opmærksom på, at den gamle kantine og køkken hos den daværende møbelfabrik Modul, nu lagerhotel, var ledig.

- Her har jeg fået 80 kvadratmeter køkken og 40 kvadratmeter udenfor til mine griller, så nu har jeg god plads og kapacitet. Det har også vist sig nødvendigt, for jeg har allerede omsat for mere end sidste normale år i 2019. Hvis udviklingen fortsætter, får jeg sikkert også behov for flere ansatte, siger Jacob Stubkjær, der i dag får hjælp af sin kone på halv tid og af fire ungarbejdere til at stå for at lave salater og vaske op. Desuden trækker han på hjælp fra sin familie ved ekstra travlhed.

Læs også
Lokkede med gode tilbud, musik og helstegt pattegris: Handelsstand var svineheldig med vejret
+Abonnement

LBN

Jacob Stubkjær har flyttet sin virksomhed til ny adresse på Skivevej i udkanten af Vinderup.
Jacob Stubkjær forbereder pattegrisen i køkkenet.
Kullene hældes på grillen.

Indlæser debat...