Politikerne kører rundt med den danske befolkning i forhold til EU

Udgivet:25. maj 2022, 12.29

Læsetid:3 minutter

Foto: Eva Hartvig

Af Ole Pedersen Kirke Alle 46 7800 Skive

FORSVAR I 1972 stemte Danmarks befolkning ja til at træde ind i EF (Fællesmarkedet) af hovedsagelig 3 årsager, 1) Storbritannien ville også ind i EF, 2) der var en rimelig tro på, at det ville styrke Danmarks økonomi og 3) Danmarks befolkning blev lovet, at vi ikke skulle være med i et eventuelt EU, som endnu ikke eksisterede på dette tidspunkt).

I 1992 skulle vi så alligevel stemme om at være med i et EU. Politikerne holdt altså ikke ord om at vi ikke skulle at være medlem at et eventuelt EU! Det blev dog et nej fra den danske befolknings side og danske og europæiske politikere var i chok, for så måtte man enten opgive EU eller Danmark måtte forlade EU. Igen snørede politikerne os, man ville IKKE respektere befolkningens nej.

Under forhandlinger mellem de europæiske og danske politikere blev man enige om, at Danmark kunne blive medlem af EU, hvis den danske befolkning i en ny Folkeafstemning accepterede aftalen, hvor vi blev fritaget for Euroen, at vi ikke skulle med i retssamarbejdet, at vi ikke skulle deltage i det militære samarbejde, og at vi ikke skulle være med i Unionsborgerskabet. Som bekendt blev det desværre et ja, og vi var nu medlem af EU, dog med forbehold på de nævnte 4 områder.

Men politikerne var stadig ikke tilfredse, så i 2012 bad politikerne os indtrængende om at stemme ja til at vi indførte Euroen. Det blev heldigvis et NEJ, hvilket vi i dag skal være glade for, da vi så ikke hænger på de milliardstore lån til Grækenland, som er overtaget af Eurolandene fra de hovedsagelig franske og tyske banker, der ydede dem. Italiens elendige økonomi hænger vi heller ikke på.

Når vi nu ikke kunne presses til at sige ja til Euroen, prøvede man i 2015 at få os til at opgive forbeholdet om retssamarbejdet. Det ville vi stadig heller ikke være med til.

Unionsborgerskabet kommer vi ikke til at stemme om, da det af andre årsager er ude af billedet.

Og nu vil man så have Danmark med i det militære samarbejde, hvorfor vi skal til Folkeafstemning den 1. juni. Politikerne påstår stort set alle, at et ja ikke betyder det store, da de danske politikere fortsat vil bestemme, hvilke krige Danmark eventuelt skal deltage i i EU-sammenhæng.

Det er absolut IKKE sikkert, at det vedbliver med at være sådan, da de to øverste EU-politikere allerede har sagt offentligt, at man ønsker flertalsafgørelser om hvilke krige, EU skal tage del i, og at de enkelte lande ikke skal kunne sige nej til at deltage Og har vi allerede sagt ja ved Folkeafstemningen den 1. juni, hænger vi på den. Så er det et flertal der bestemmer om vi skal deltage. Det er Højesteret enige i uanset hvad f.eks. Mette Frederiksen påstår.

Men skal endnu flere danske soldater dø i fremmede lande, og skal vi deltage i endnu flere krige, måske uden selv at bestemme hvilke, så skal du stemme ja. Hvor vi skal få alle disse soldater fra, er dog en gåde, da forsvaret mangler ca. 1/3 af dets personel.

Så derfor – for en sikkerheds skyld – stem nej. Du får såmænd nok muligheden en gang mere om nogle år. Og gør du ikke, er det fordi politikerne også har indset, at et nej er det eneste rigtige! Det ændrer intet ved sikkerheden for Danmark, da den som hidtil varetages i sammenhæng med NATO.

Indlæser debat