112

Har du set den?: Kongesnog er stukket af fra adresse i Skive

23. juli 2021, 09.18

En slange, der ligner denne bare i nogle andre farver, er muligvis løs i Skive. Arkivfoto.

politi En 18-årig pige har mistet sin slange. Hun kan i hvert fald ikke finde den. Der er tale om en amerikansk kongesnog, der er gullig med rødbrune pletter.

Slangen er halvanden meter lang, og pigen har forklaret til politiet, at slangen hverken er giftig eller er farlig. Den bider kun, hvis den bliver bange.

Der er derfor ingen grund til at blive skræmt, hvis du pludselig kommer hjem til en slange i baghaven.

Slangen er stukket af fra Østergade i Skive. Hvis du får øje på slangen, kan du kontakte politiet på telefonnummer 114.