Medstifter købt ud: Kapitalfond investerer i lokal entreprenør-virksomhed

Johan Stenger ønsker at vige pladsen på grund af dåbsattesten

1. september 2021, 15.11

Vindmøller tager form Foto: Casper Jacobsen

Erhvervsliv Kapitalfonden Blue Equity indgår partnerskab med Jens Ibsen, der er stifter og administrerende direktør i Stenger & Ibsen Construction.

Det nye partnerskab sikrer den fortsatte ekspansion af Stenger & Ibsen Construction, der er Nordens førende entreprenør inden for etablering af on-shore vindmølleparker.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Stenger & Ibsen Construction blev stiftet i 2003 af Jens Ibsen og Johan Stenger. De to har indtil nu drevet virksomheden i partnerskab.

I forbindelse med Johan Stengers ønske om et begyndende gradvist generationsskifte har Jens Ibsen været på udkig efter en ny partner at drive virksomheden sammen med. Og her er valget faldet på Blue Equity, oplyser Stenger & Ibsen Construction i en pressemeddelelse.

Læs også
Entreprenør fylder rundt: - En ualmindelig behagelig person at være sammen med
Abonnement

- Jeg har ønsket at finde en medejer, der kan bidrage til den fremadrettede udvikling, og som gør det med respekt for vores værdier og Stenger & Ibsens kultur. Det har jeg fundet hos Blue. Jeg er sikker på, at vi i fællesskab kan udnytte de gunstige markedsmuligheder, der findes i markederne omkring os, og dermed give vores bidrag til den grønne omstilling i Norden. Jeg glæder mig til samarbejdet med Blue Equity, og ser frem til at bringe virksomheden til næste niveau, lyder det fra Jens Ibsen.

Stenger & Ibsen bliver investering nummer to i Blue’s tredje fond (nr. 24 i alt i Blue), der blev etableret i maj 2021.

Ibsen ejer en god tredjedel

Blue Equity kommer til at eje 62,5 procent af selskabet, mens Jens Ibsen fastholder sin ejerandel på 37,5 procent.

Christian Møller, Managing Partner i Blue Equity, meddeler:

- Vi er i Blue Equity meget stolte af at være blevet valgt som partner i videreudviklingen af Stenger & Ibsen. Jens Ibsen og Johan Stenger har over 20 år opbygget en fabelagtig flot virksomhed, der har været vigtig for udrulningen af vindsektoren i Norden. Stenger & Ibsen udmærker sig ved en effektiv organisation af meget kompetente medarbejdere, konsistent levering af kvalitet til tiden og stærke, tillidsbaserede kunderelationer til de førende aktører i vindbranchen. Vi ser frem til at bidrage til, at Jens, ledelsen og medarbejderne kan fortsætte den meget positive udvikling.

Stenger & Ibsen udfører turnkey-projekter omfattende infrastrukturarbejdet i forbindelse med etablering af vindmølleparker på land.

Læs også
Boliger med udsigt på vej: Gammel gård skal blive til huse

Mere end 1500 fundamenter

Arbejdet omfatter planlægning, projektering og udførelse af skovrydning, veje og kranpladser, fundamenter, servicebygninger samt hele det interne opsamlingsnet.

Stenger & Ibsen Construction har gennem årene udført mere end 1500 fundamenter med tilhørende infrastruktur i Skandinavien.

pew

Læs også
Lokalt firma får ordre til trecifret millionbeløb

Indlæser debat...