Gå til hovedindhold
Ritzau Kriminalitet

Aalborgensere tager roligt imod forkortede baråbningstider

19-09-2020 KL. 23:25
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

For en tid er det slut med at være på caféer og værtshuse efter klokken 22.

Torsdag trådte nye regler omkring åbningstiden i kraft i en række kommuner i og omkring København, og lørdag er det samme sket i resten af landet.

I Aalborg er det sket uden problemer. Det skriver Nordjyllands Politi på Twitter.

- Alle værtshuse lukkede klokken 22.00 uden udfordringer for politiet.

- Alle gæster i Jomfru Ane Gade havde forladt "gaden" få minutter efter, og der er ro i området, skriver politiet på Twitter kort før klokken 23.

Restriktionerne blev annonceret fredag, efter at der den seneste tid er registreret en stigning i antallet af bekræftede coronatilfælde.

Ud over en forkortet åbningstid for beværtningerne blev forsamlingsforbuddet samtidig sænket fra 100 personer til 50.

Derudover har Nordjyllands Politi indført et opholdsforbud i Jomfru Ane Gade og Jomfru Anes Gård.

Det gælder fra klokken 22.00 lørdag aften til 02.00 natten til søndag. Det vil indtil videre også gælde torsdag og fredag i næste uge.

Lørdag var antallet af daglige smittetilfælde rekordhøjt. Det var på 589 det seneste døgn.

Det hører dog med til billedet, at langt flere nu testes for covid-19, end det var tilfældet i starten af epidemien.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland