Bekymret forbipasserende ringede til politiet: Vildfarne børn gik i fire timer

Børnene var gået fra Rødding og næsten helt til Skive i løbet af fire timer

Udgivet:08. august 2022, 10.01

Læsetid:1 minut

Arkivfoto: Martin Ballund

Pauli Vendelbo
Journalist| pv@skivefolkeblad.dk

BØRN Lørdag aften observerede en 44-årig kvinde fra Skive, at der gik to børn på Ballingvej ved Skive.

En pige på ni år og en dreng på 11 år så noget søgende ud, og kvinden fortalte politiet, at de virkede forfrosne og ikke havde særlig meget tøj på.

- Den 44-årige kvinde var nervøs på vegne af børnene, så hun spurgte ind til dem, og de fortalte, at de bor i Rødding. Så kvinden besluttede sig for at tage de to børn med i bilen og køre mod Rødding, fortæller politiassistent Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive.

Da de kom til Rødding, ville børnene gerne af bilen igen, og kvinden så, at de gik lidt rundt i byen, inden hun ringede til politiet.

- Da vi kom derud, lykkedes det for os at finde frem til børnene, som i mellemtiden var blevet forenet med deres mor. Moren, der er 30 år, fortalte til os, at børnene om eftermiddagen var gået over på en legeplads og var faret vild. De har været væk i fire timer, og der har de altså gået fra Rødding og næsten hele vejen til Skive, siger Niels Bach.

Politiet gør ikke mere ved sagen.

Mest læste

112

Se flere

Mest læste på Skive Folkeblad

Af samme forfatter

Se flere

Seneste nyt

Se flere