Gå til hovedindhold
Erhverv

Åbent hus: Stort rykind hos granit-Palle

07-05-2018 KL. 08:44
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mange borgere lagde i weekenden vejen forbi Nordisk Granit på Flyvej, hvor indehaver Palle Jepsen igen i år havde valgt at invitere til åbent hus.

Granit i mange afskygninger - stort og småt, fint og rustikt - blev præsenteret ved arrangementet, der som sædvanlig også have andre lokale handlende med.

Jysk Møbel Outlet, Brdr. Futterup og Bahn Larsen var sammen med en række andre repræsenteret ved åbent hus-arrangementet. For Palle Jepsen ser gerne, at andre end ham selv deltager i arrangementet, der er så populært, at det i løbet af en weekend typisk trækker mellem 2000 og 2500 gæster til Flyvej.

Her er masser af blomster, masser af sten. Duften af pølser, vafler og kaffe. Her er rindende vand, et stort udvalg i kunst af granit og andre natursten. Her er forskellige fugle i letmetal. I så flotte farver, at flere lader sig friste og en pynte-fugl med til hjemmet eller haven. Måske til udestuen.

Kompassten, antiktruge, plantekummer og en maskine, der laver slush-ice.

Da redaktionen søndag ved middagstid besøger Nordisk Granit, fortæller Palle Jepsen, at antallet af gæster lørdag nåede tæt ved 1000.

- Men nu er det middag, og da er det altid dødt. Men i går var det rigtig godt, der var en 1000-stykker. Vi kan se på vores omsætning, at den var over normal. Så vi har haft en god lørdag, konstaterer Palle Jepsen om tilslutningen til arrangementet.

I mange år har han inviteret til åbent hus, og han glæder sig over, at der fortsat er interesse for det.

- For mange er det en tradition at komme herud år efter år. Folk synes, det er hyggeligt, erfarer Palle Jepsen fra sin snak med sine mange gæster gennem årene.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland