DET ER DIT VALG - KV21

Gode cykelstier ved en ren limfjord Gode cykelstier ved en ren limfjord

19. oktober 2021, 12.21

Jeppe Tandal.

RENT LIV Hvad er Rent Liv? For mig er det noget med gode forhold til at cykle rundt ved en limfjord med lækkert og rent vand. Forhold der virker tillokkende for både indbyggere i Skive Kommune, turister og potentielle tilflyttere.

Men desværre er det indtil videre kun en drøm. Der er stadig mange steder, hvor forholdene for cyklister ikke er gode. Hvis man som cykelturist vil tage turen fra Skive til Jenle kræver det, at man sætter livet på spil på en vej med en meget smal cykelstribe, tung lastbiltrafik og mange sving og bakker. Nogenlunde det samme gælder, hvis man bevæger sig fra Skive i retning mod Fly og Vridsted. Og mange andre steder.

Samtidig kan man konstatere, at Limfjorden bestemt ikke er ren. Udledningerne af kvælstof og fosfor er steget de senere år, og det sætter sit præg på vandkvaliteten, og ofte er der iltsvind og bundvendinger i den varme sæson.

Der er derfor brug for, at vi lægger hovedet i blød i forhold til, hvordan vi kommer til at leve op til Skive Kommunes slogan om et Rent Liv.

Indlæser debat