Debat

Åbne grænser og brud på smittekæderne i en coronatid

Hvad skal man mene om den ophedede diskussion om, hvornår grænserne skal åbnes til vores nabolande?

I et Europa, der i årtier har haft et indre marked og åbne landegrænser, har vi som europæere vænnet os til at kunne bevæge os frit på tværs af landegrænserne i EU.

Så kom flygtningekrisen i 2015 og vi indførte grænsekontrollen (midlertidigt skulle det forstås).

Grænsekontrollen er jo aldrig rigtig blevet ophævet igen, men forlænget i flere omgange.

Nu er det en pandemi, der har lukket grænserne næsten totalt af i et omfang, som flygtningestrømmene ikke kunne gøre.

Nu diskuterer vi heftigt, hvordan vi skal åbne vore grænser igen? -- Og for hvem, skal de være åbne?

Tyskland ønsker at åbne, Sverige ønsker at åbne, Norge vil måske åbne ( i hvert fald for indrejse).

Vore nabolande forstår ikke, at vi ikke åbner for dem, når nu smittetrykket i vore nærregioner er så lavt. Turistkommunerne i Vest- og Sønderjylland ser ind i et katastrofeår for turistindustrien.

Er vi i Europa nået dertil, at vi vil/bør opløse nationalstaterne og forfølge den tanke, som disse argumenter taler for? Er Vest- og Sønderjylland i virkeligheden mere forbundet med Slesvig-Holstein, København/Østsjælland mere forbundet med Skåne/Sydsverige, Nordjylland mere forbundet med Norge end med resten af Danmark?? Hvis der overhovedet i så fald er noget tilbage, som vi kunne henregne til ”Den Danske Nationalstat” .

Skal det lykkes, at åbne Danmark igen, skal vi kunne åbne Europa igen. Vi skal vi stå sammen i Europa, finde fælles løsninger og ikke lukke os om vores egen snævre nationalstat. Nationalstaternes grænser bliver stadig mere meningsløse. Grænserne definerer ikke længere på samme måde de kulturelle og folkelige fællesskaber. Her i 100 året for genforeningen med Sønderjylland viser danske og tyske borgere på begge sider af grænsen, at deres samarbejde er dybt forankret i samfundet. Vi må derfor gå i dialog med det øvrige Europa om fælles løsninger. En gentænkning og ny forståelse af den traditionelle, historiske grænsedragning må blive vores håb for fremtiden.

Coronavirus kender som bekendt ingen grænser. Derfor må indsatsen for at bryde smittekæderne gå på tværs af disse, i et konstruktivt samarbejde med vores naboer i nærområderne.

med venlig hilsen

Ellen Bye Jensen,

bestyrelsesmedlem

i Skiveegnens Radikale,

Madsbadvej 40,

7884 Fur