Ny partner i Revision Limfjord

16. juni 2021, 05.24

Mette Hjorth Bunch.

Revision Limfjord med afdelinger i bl.a Skive og Nykøbing, opruster nu i Struer. Mette Hjorth Bunch tiltræder som partner.

Mette Hjorth Bunch har 22 års erfaring i revisorbranchen og har arbejdet som revisor hos Revision Limfjord siden 2018. Hun har især fokus på menneskelige relationer og tillidsskabende kommunikation. Derudover har hun en stor interesse for bæredygtighed, hvilket hun yderligere står i spidsen for, hos Revision Limfjord.

- Vi glæder os til at byde Mette Hjorth Bunch velkommen i partnerkredsen her i Struer. Vi er sikre på, at samarbejdet bliver til stor glæde for os og kunderne. Med Mettes mange års erfaring får vi en stærk medspiller i Struer, og så er det et ekstra plus at få en kvinde ind som partner, da der desværre ikke er så mange kvinder på leder- og partnerniveau i vores branche på trods af, at der generelt er mange kvinder i revisorbranchen, siger revisor og partner Klaus V. Pedersen.

Indlæser debat...