Gå til hovedindhold
Lokalt

Affalds-selskab om ny ordning: »Folk skal lige vænne sig til at sortere«

21-10-2019 KL. 05:40
Empty

Foto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Rent Liv på Skiveegnen.

Det er efterhånden blevet et vigtigt brand for Skive Kommune, og derfor falder det helt naturligt, at borgerne nu skal til at sortere deres affald.

Men det er langt fra alle borgere, der er tilfredse med udsigten til at skulle bruge ekstra tid på at skylle kødbakker, dåser og andet rent, inden det bliver smidt ud.

Det viser få minutters snak med »gadens parlament«.

- Det er en vanvittig og uoverskuelig ordning, lyder det blandt andet fra Henning Taankvist, Skive.

Det er Nomi 4s, som er et fælles affaldsselskab for kommunerne Skive, Struer, Holstebro og Lemvig, der har kørt det hele i stilling med nye affaldsbeholdere.

Og hos Nomi 4s bekræfter Gitte Bak, der er chef for de borgerelaterede opgaver, at folk nok lige skal vænne sig til det med at sortere affaldet.

- Generelt set har vi oplevet flest positive tilbagemeldinger, men det er klart, at nogle synes, det er træls og besværligt, at de nu skal bruge tid på at sortere, når de har været vant til bare at kunne smide affaldet ud. Men det er formentlig en vanesag, siger Gitte Bak.

Nomi 4s håber med tiden at kunne ændre holdningen hos de borgere, der har en negativ holdning til affaldssorteringen.

Det skal ske gennem oplysning om, hvorfor det er en god idé at sortere affaldet.

Men Gitte Bak er også realistisk. Hun ved godt, at ikke alle vil følge den nye affaldssortering. I de tilfælde vil der ikke falde nogen form for straf.

- Vi kan ikke tvinge folk til at sortere affaldet på en bestemt måde, og det er ikke sådan, at vi vil holde nøje øje med, hvordan folk sorterer deres affald. Vi kan heller ikke påvirke dem på anden måde end at opfordre dem til at kunne se en mening med det, lyder det fra Gitte Bak.

For at komme noget af irritationen til livs opfordrer Gitte Bak borgerne til at lave et godt og enkelt system i køkkenet, så det bliver nemmere at sortere eksempelvis madaffald.

- Hvis man gør det nemt for sig selv i hjemmet, vil man med tiden ikke tænke så meget over det, mener Gitte Bak.

Restaffaldet køres til et forbrændingsanlæg og energiudnyttes til el og fjernvarme, og madaffaldet køres efter endt forbehandling til et biogasanlæg, der udnytter det til energi og gødning.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Lokalt

Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland