Gå til hovedindhold
Sport

Afsked med to SIK-spillere

22-07-2020 KL. 09:04
Empty

Kenneth Nielsen får ikke forlænget sin tilværelse i den gule og blå uniform. Arkivfoto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Sportschef i Skive IK, Rasmus Brandhof, havde en af de værre dage på kontoret i den forgangne uge, da han skulle meddele Thomas Røll, at han ikke ville få forlænget sin kontrakt som træner.

I denne uge måtte Brandhof ligeledes stemple ind til en af de dage, der ikke ryger i mindebogen blandt de bedste af slagsen.

To SIK-spillere skulle nemlig have den besked, at de ikke får tilbudt en forlængelse af kontrakten til den kommende sæson.

Klubben vinker således farvel til Kenneth Nielsen og Lasse Andersen, når den sidste kamp mod Vendsyssel FF er afviklet.

- Det er da ikke det sjoveste at skulle give den besked, men det er også sådan, jobbet er på denne tid af året. Der kommer man til at glæde nogle, og man kommer til at skuffe nogle, og det sidste er selvfølgelig aldrig sjovt, siger Rasmus Brandhof og sætter ord på tankerne bag afskeden med de to.

Lasses tid i klubben er blevet afbrudt af skader, og han har ikke fået kontinuerlig spilletid. Han har døjet med småskavanker, og derfor har vi ikke set nok til ham til at ville forlænge, lyder det fra sportschefen.

For Kenneth Nielsens vedkommende har klubben valgt at ville have nye impulser til truppen.

- Han har spillet en del kampe for os i år og næsten alle kampene sidste år i 2. division. Han har gjort det fint, men engang imellem skal man røre lidt i gryden for at få noget kog i den. Vi har været i tvivl, om vi skulle fortsætte med Kenneth eller prøvet noget andet, og i den afvejning har vi så i sidste ende valgt at sige, at vi ville prøve noget nyt, forklarer Rasmus Brandhof.

De to defensive folk, som sportschefen kalder et par sympatiske fyre, var naturligvis skuffede over at få den besked, fortæller han.

- De har taget det okay, men de er selvfølgelig skuffede. De har godt vidst, da de skrev under på en kontrakt, at den havde en udløbsdato. Efter den dato var de ikke garanterede et job. Men derfor er det selvfølgelig klart, at man stadig vil være lidt skuffet over ikke at få tilbuddet. I det her tilfælde er deres kontrakter er udløbet, så der er jo ikke tale om en decideret fyring. Det er det samme, man kan sige om casen med Thomas Røll, lyder det fra SIK-sportschefen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland