Gå til hovedindhold
112

Aktiv formiddag for brandfolk: Tre udkald på fem timer

10-11-2019 KL. 11:55
Empty

Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Indsatsleder Jan Nygaard Christensens arbejdsdag hos Nordvestjyllands Brandvæsen i Skive begyndte allerede søndag klokken 6.10, hvor en automatisk brandalarm var sat i gang på Lem Ældrecenter. Så han og en sprøjtevogn med fire mand i satte kursen mod Lem, men kunne hurtigt vende næsen hjemad igen. Der var nemling ingen brand, og Jan Nygaard Christensen har en formodning om, at det var damp, der havde aktiveret alarmen.

Så var der til gengæld lidt mere rør indblandet, da brandvæsenet igen blev kaldt ud klokken 8.40. Her var en parkeret personbil på Lokesvej i Glattrup brudt i brand.

- Der havde været ild i bagagerummet i noget tøj og en sportstaske, men de havde næsten selv fået slået ilden ned, da vi kom, så der var kun efterslukningsarbejdet for os at gøre. Vi kunne ikke umiddelbart se, hvordan branden var opstået, så det må blive en sag for politiet, siger Jan Nygaard Christensen.

Sidst på formiddagen blev de lokale brandfolk igen kaldt på arbejde. Her blev de kaldt ned på søsportshavnen i Skive, hvor en seksårig pige ikke kunne komme ud fra et toilet.

- Låsen var gået i baglås, og så bliver det en sag for brandvæsenet. Vi kunne godt have brækket døren op, men vi fik fat i vejformanden i Skive Kommune, og han havde en nøgle, så døren kunne låses op udefra, forklarer han.

På den måde blev den seksårige pige genforenet med sin søster og bedstefar på den anden siden af døren.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland