Gå til hovedindhold
Kultur

Allan Olsen starter sin kommende turné i Skive

11-09-2018 KL. 10:33
Empty

Sangeren og musikeren Allan Olsen indleder sin efterårsturné i Skive Theater. Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Når sangeren og musikeren Allan Olsen torsdag den 27. september går på scenen i Skive Theater er det første stop på en omfattende efterårsturné.

Det oplyser forpagteren af Skive Theater, Knud Bjerre, Skive.

Allan Olsen står efterhånden mere og mere som et fyrtårn på den danske musikscene. Ikke mindst som solist i ordets egentlige forstand: Alene på scenen, foran et kræsent og lyttende publikum.

2018 var knapt skudt i gang, før Allan Olsen i januar lagde sig i selen med en massiv solo-turné.

- Ud til de fine steder, som han selv formulerede det.

Turneen frekventerede udelukkende de største og mest koncert-egnede scener i landet, herunder Det Kongelige Teater. Hér kvitterede Olsen med ikke blot at henrykke den udsolgte sal, men også musiktidsskriftet Gaffas anmelder.

Endda i en sådan grad, at den rutinerede entertainers optræden blev honoreret med hele seks stjerner.

Efterårsturnéen bringer ham ud til de mindre og mere intime spillesteder, herunder Skive Theater.

Allan Olsens seneste udgivelse, sidste års dobbelt-album »Hudsult«, blev en success såvel hos det plade-købende publikum, som hos anmelderne.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Kultur

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland