Gå til hovedindhold
Lokalt

Alle ansatte testes: Seks smittet med corona på fjerkræslagteri

15-10-2020 KL. 16:06
Empty

Coronaen har ramt HKScan i Vinderup, hvor i alt seks medarbejdere er konstateret smittet med covid-19. Dette foto er taget før pandemiens udbrud og altså før krav om mundbind på virksomheden. Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Seks medarbejdere på fjerkræslagteriet HKScan Denmark A/S i Vinderup er konstateret smittet med covid-19.

Administrerende direktør Jukka Nikkinen fortæller, at en medarbejder i går oplyste til virksomheden, at vedkommende var testet positiv.

Derfor bliver alle medarbejdere i det område, som pågældende medarbejder er ansat i, testet med en quick-test i dag, torsdag.

Resultatet er, at i alt seks medarbejdere nu er testet positive.

- Alle er i karantæne og sendt hjem. De må komme tilbage, når deres tests er negative, fortæller Jukka Nikkinen.

Man er derudover påbegyndt test af samtlige 550 medarbejdere i alle områder på fabrikken i Vinderup.

- Produktionen fortsætter normalt, og leverancerne fortsætter normalt, siger Jukka Nikkinen.

På nær nogle ganske få tilfælde tilbage i marts i Vinderup har HKScan været forskånet for coronasmitteudbrud. Lige indtil nu.

Jukka Nikkinen fortæller, at alle afdelinger i fjerkræslagteriet arbejder separat og ikke mødes på tværs af afdelingerne. Der er desuden meget høje krav til hygiejne og desinfektion, og de ansatte bærer masker, når de arbejder.

Virksomheden har to overordnede mål her i coronakrisen: de ansattes sikkerhed, samt fortsat at kunne levere til kunderne, lyder det fra Jukka Nikkinen, som takker sine ansatte for særdeles ansvarsfuld tilgang til arbejdet under denne pandemi.

- Vi gør alt, hvad vi kan, for at sikre vores personales helbred, siger Jukka Nikkinen.

HKScan Denmark har også et fjerkræslagteri i Skovsgaard i Nordjylland.

Her er en enkelt ansat konstateret positiv med covid-19.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland