Gå til hovedindhold
Ritzau Erhverv

Alm. Brand vil holde sin midlertidige topchef i sædet

09-06-2020 KL. 12:00
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Finanskoncernen Alm. Brand ønsker at gøre Rasmus Werner Nielsen til sin nye administrerende direktør.

Det oplyser Alm. Brand i en meddelelse til fondsbørsen.

Rasmus Werner Nielsen er i forvejen konstitueret administrerende direktør for Alm. Brand.

Den rolle har han haft, siden han i oktober sidste år som økonomidirektør blev bedt om at dække ind på topchefposten, da der blev sagt farvel til topchefen.

Oplysningen fra Alm. Brand kommer, efter at mediet Insidebusiness har skrevet om rekrutteringen af en ny øverste direktør for finanskoncernen.

Som børsnoteret virksomhed er Alm. Brand underlagt særlige regler, der gør, at virksomheden skal oplyse om forhold, der kan påvirke aktiekursen.

I meddelelsen fortæller Alm. Brand, at det efter en grundig rekrutteringsproces har anmodet Finanstilsynet om at godkende Rasmus Werner Nielsen som sin nye administrerende direktør.

- Anmodningen til Finanstilsynet er givet med henblik på en bekræftelse af Finanstilsynets tidligere "fit & proper"-godkendelse af Rasmus Werner Nielsen som administrerende direktør i Alm. Brand i december 2019

- Bestyrelsen og selskabet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer, står der i meddelelsen fra Alm. Brand.

I slutningen af oktober sidste år skilte Alm. Brand sig af med den daværende administrerende direktør, Søren Boe Mortensen.

Søren Boe Mortensen havde været øverste direktør siden 2001.

Det var bestyrelsens beslutning at skille sig af med Søren Boe Mortensen.

I en meddelelse begrunde bestyrelsen dengang sin beslutning med "strategiske drøftelser".

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland