Gå til hovedindhold
Lokalt

Alt skulle væk: Forsamlingshus solgte ud inden nedrivning

12-09-2020 KL. 13:17
Empty

Lørdagens arrangement i Mogenstrup var populært. Her er en række stole under hammere. Foto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det har dannet rammen om utallige af livets store øjeblikke. Bryllupper, konfirmationer, barnedåb og runde fødselsdage. Og alt det andet. Men nu er det slut. Det gamle forsamlingshus i Mogenstrup skal rives ned. Byen har fået et nyt fælleshus, hvor der tidligere var børnehave, og det kan ikke længere betale sig at gå og vedligeholde på det ikke længere tidssvarende gamle forsamlingshus. Derfor skal det væk.

Lørdag kunne interesserede sikre sig et minde fra det gamle forsamlingshus. Der blev der afholdt auktion over alt inventar, og på nær et køleskab, en gasgrill og en metalstige var stort set alt til salg.

Det var der en del, der benyttede sig af. Både lokale og folk udefra var klar, da auktionen gik i gang. Inden da havde der allerede fundet mange handler sted. Det var nemlig kun de ting, som bestyrelsen fra forsamlingshuset vurderede at der ville rift om, der kom under hammeren. Resten blev bare solgt og betalt i timerne inden.

Per Østergaard Thomasen, der er formand for forsamlingshuset, fortæller, at der har været mange følelser involveret.

- Vi har besluttet, at forsamlingshuset skal væltes. Jeg tror, at alle har indset, at det er den rigtige beslutning, siger han.

Folkene bag forsamlingshuset vil inden for den kommende tid formelt søge om tilladelse til at rive bygningen ned. Formand Per Østergaard Thomasen håber, at bygningen kan være væltet inden årets udgang.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland