Gå til hovedindhold
Debat

Alternativ V-ros

14-03-2019 KL. 10:52
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

I Alternativet har vi et princip om at tale pænt til og om andre politikere og partier, når der er grund til det. Der er grund til at rose Venstres Morten Løkkegaard for at lægge op til et paradigmeskift på klimaområdet. »Klima skal være et styrende princip for al lovgivning i EU«, sagde Løkkegaard til Jyllands-Posten.

Det er helt i tråd med Alternativets forslag om her i landet at oprette et Ministerium for grøn omstilling med samme autoritet, som Finansministeriet har i dag.

Godt Løkkegaard! Vi bakker dig helt op. Og få så lige dit eget partis klima- og energiminister med på samme tankegang.

I EU modarbejder han et klimavenligt forslag fra bl.a. Belgien om at beskatte flybrændstof. Det skal han ikke have ros for.

Det er altså ikke nok her op til valget at male sit slips grønt. Man skal arbejde målrettet og fokuseret for en grønnere fremtid - også når det gælder.

Alternativet har derfor kaldt klima- og energiministeren i samråd for at få en forklaring på, hvorfor han arbejder stik imod sin partifælle i EU-parlamentet.

Stine Isaksen,

spidskandidat til

Folketinget

for Alternativet,

Højtoftevej 1,

8800 Viborg

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

112

Varetægtsfængslet i fire uger: Skibonit truede med at bombe kommunen flere gange Varetægtsfængslet i fire uger: Skibonit truede med at bombe kommunen flere gange

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland