112

Alvorlig ulykke: Lille pige faldt af traktor og blev kørt over

En blot fire-årig pige er fredag aften blevet fløjet med helikopter til Skejby efter en alvorlig traktor-ulykke i Salling.

Pigen var ude at køre traktor med sin far på en ejendom på Iver Krabbesvej ved Breum.

Under en bakke-manøvre holdt den lille pige tilsyneladende ikke ordentlig fast og røg derfor ned under traktoren.

- Hun falder af og bliver kørt over af et forhjul, fortæller vagtchef Henrik Nielsen, der endnu ikke har mange oplysninger fra patruljen på stedet.

Han oplyser, at pigen var ved bevidsthed, inden hun blev fløjet til Skejby.

- Hun klagede over smerter i mave og bryst, oplyser vagtchefen.

Ulykken skete klokken 18.10.

OPDATERET lørdag klokken 10.50: Læs eneste nyt i linket herunder

Arkivfoto: Lindy Jørgensen