Gå til hovedindhold
112

Alvorligt solouheld i sving: 35-årig mand fløjet til Skejby

17-10-2020 KL. 09:05
Empty

Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En bil forulykkede fredag aften i et sving på Grundvadvej ved Rødding.

Alarmen lød klokken 23.46.

- En 35-årig mand kørte mod sydøst med ukendt hastighed, da han påkørte et autoværn og forulykkede. Bilen landede cirka 50 meter væk fra ulykkesstedet, siger vagtchef Anders Olesen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Til at begynde med frygtede man, at føreren havde påtaget sig alvorlige hovedtraumer.

- Så han blev fløjet til Skejby i kritisk tilstand, men i nat fik vi en melding om, at der ikke var fundet alvorlige skader - og at de ville prøve at vække ham, lyder det fra vagtchefen.

Også en passager i bilen skulle tjekkes efter ulykken, og han blev hentet med ambulance.

Det oplyser indsatsleder hos Nordvestjyllands Brandvæsen, der også blev kaldt til stedet for at assistere.

- Meldingen lød i første omgang på fastklemte og brandfare. De to i bilen sad heldigvis ikke fast, og der var »kun« røg fra bilen, da vi ankom, siger indsatsleder Jan Christensen.

Vejen var dog alligevel spærret i kort tid, så helikopteren kunne lande - og mens der blev ryddet op på stedet.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland