Gå til hovedindhold
Lokalt

Anden gang på et år: Landsby har fået forkert navn på skilt

18-06-2019 KL. 06:25
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

For godt et år siden fik skiltefirmaet Saferoad Dalusio A/S fra Aalborg røde ører, da de fik lavet vejskilte, der viste til »Vristed« og ikke Vridsted.

Der manglede altså et »d«, og fejlen skete på to forskellige skilte, hvilket undrede Kim Knudsen, der sætter alle vejskilte op i Viborg Kommune.

»Det er dobbelt underligt, for det er to forskellige ordrer. Men jeg er sikker på, at det er første gang i min tid, at der er sket sådan en fejl«, sagde Kim Knudsen sidste forår.

Men nu er den gal igen. Og igen er det Vridsted, det er gået ud over.

På et skilt på Dåsbjergvej, som Kim Knudsen satte op i sidste uge, er Vridsted blevet til »Vridstrup«.

- Det er lidt pinligt, at det er sket igen, og jeg beklager fejlen. Samtidig undrer jeg mig over, at det igen er gået galt med Vridsted. Jeg må indrømme, at jeg ikke nær-studerer alle skiltene, når jeg sætter dem op, og jeg stoler på firmaet, der leverer skiltene, siger Kim Knudsen.

Når Viborg Kommune bestiller nye skilte, sker det altid på den måde, at der bliver taget et billede af skiltet, og så bliver billedet sendt videre til firmaet via en app på telefonen. Og her er så sket en fejl, da billedet skulle afkodes.

- Jeg vil tage fat i Saferoad med det samme, for det her skal vi have rettet op på, lyder det fra Kim Knudsen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Lokalt

Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland