Gå til hovedindhold
Lokalt

Angrebet Paludan måtte flygte fra Dalgas Allé

07-04-2019 KL. 14:02
Empty

Rasmus Paludan måtte flygte tre gange, da han søndag eftermiddag forsøgte at gennemføre en demonstration på Dalgas Allé i Skive. Foto: Lindy Jørgensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det var et drama af de større, der søndag middag udspillede sig, da partistifteren af Stram Kurs, Rasmus Paludan, kom til Dalgas Allé i Skive.

Allerede en halv time inden, han kom, havde en hel hær af folk med indvandrerbaggrund barrikaderet indgangen til parkeringspladsen ved Ådalskolen, og da Rasmus Paludan endelig kom kort efter klokken 12, opstod der med det samme tumult.

Det skete ellers på trods af, at den store mængde af tilskuere med indvandrerbaggrund på forhånd havde aftalt ikke at ty til vold.

Men det kunne de ikke overholde, og de forreste dannede en kæde med deres arme, og så løb de ellers frem mod Rasmus Paludan.

Med politiets hjælp lykkedes det for Rasmus Paludan at komme væk uden at få de store skrammer. Han slog dog sit skinneben.

Derefter fulgte en halv time, hvor folk afventede situationen, men pludselig var Rasmus Paludan tilbage på Dalgas Allé.

Politi måtte trække knipler

Denne gang kom han i dialog med både danskere og udlændinge, men dialogen varede ikke længe, før der kom et kæmpebrøl 200 meter længere nede ad vejen, hvor flokken på op mod 200 indvandrere kom løbende, mens de råbte højlydt.

Det fik Rasmus Paludan til at flygte igen, og politiet måtte trække knipler for at skærme af for de opkørte indvandrere.

Også en tredje gang forsøgte Rasmus Paludan at gennemføre demonstrationen på Dalgas Allé, men denne gang nåede han ikke ud af bilen, inden han måtte forlade stedet.

- Det er meget usædvanligt, at jeg bliver angrebet på den her måde, og det er tydeligt, at politiet har fejlvurderet de taktiske styrker. Men nu forstår jeg bedre, hvorfor så mange fra Skive har skrevet til mig og bedt mig om at komme, for selv om der ikke er en ghetto her, er det nu tydeligt for mig, at der her i Skive er mange voldelige samfundstabere, sagde Rasmus Paludan.

Det er endnu uvist, om Rasmus Paludan finder et andet sted at demonstrere i Skive. Han har indtil klokken 16, hvor demonstrationen er anmeldt til.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland