Gå til hovedindhold
112

To anholdt efter biljagt: Forsøgte at ramme betjente

22-10-2017 KL. 11:35
Empty

Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En 29-årig mand fra Skiveegnen og en 18-årig kvinde fra Løgstrup blev i nat anholdt udenfor Nr. Søby, da de kørte i grøften, efter at politiet forinden flere gange havde forsøgt at få dem til at stoppe.

Føreren er blandt andet sigtet for at have stjålet en bil ved et indbrud hos et bilimport-firma i Højslev klokken 00.59 i nat.

Men den 29-årig mand fik endnu en sigtelse på halsen, da han på et tidspunkt under biljagten, bakkede hen mod to politibetjente, som på det tidspunkt var trådt ud af deres bil for at anholde de to.

Derfor er manden også sigtet for at have bragt politifolks liv eller førlighed i fare.

Biljagten endte, da bilen kørte i grøften ved krydset Jernbanevej/Røgindvej.

Når den 29-årige i dag fremstilles i grundlovsforhør, er der flere sigtelser at tage stilling til. Politiet mistænker ham for at have kørt i narkopåvirket tilstand, og på sig havde han seks knive, 82 ulovlige piller og en peberspray.

Kvinden havde et knojern på sig. Hun er også sigtet for medvirken til biltyveriet. Den 18-årige kvinde fra Løgstrup er dog nu løsladt, oplyser vagtchef Alan Riis, Midt- og Vestjyllands Politi.

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland