Gå til hovedindhold
112

Anklaget for at køre bil uden førerret: Tiltalt blev stoppet i bil af politiet på vej til retten

10-10-2019 KL. 11:28
Empty
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En 26-årig mand bankede på døren til lokale B ved retten i Viborg.

Opmærksomheden var rettet mod døren, for 10 minutters tid tidligere var et retsmøde sat til at begynde.

- Undskyld jeg kommer for sent, men jeg blev stoppet af politiet på vejen hertil, forklarede den 26-årige.

Kort inden havde hans advokat informeret dommeren om sin klients forsinkelse.

Den 26-årige blev i januar frakendt førerretten i et år, da han ved Vestre Landsret blev dømt for at køre en anden mand ned i Skive i 2018.

- Jeg vidste ikke, hvordan jeg ellers skulle komme hertil, forklarede han.

Lokalpolitiet i Viborg bekræfter, at de stoppede en ung mand uden kørekort klokken 10.25 på Klostermarken i Viborg. Det er også på den gade, retten ligger.

Den 26-årige er tiltalt for trusler om vold mod politiet, vidnetrusler og for at køre bil i frakendelsestiden.

Også hans bror er tiltalt for trusler om vold mod politiet.

Der falder dom i sagen 23. oktober. 

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland