Gå til hovedindhold
Ritzau Indland

Ansatte på sociale tilbud skal bære mundbind fra torsdag

28-10-2020 KL. 20:45
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Fra torsdag skal alle ansatte og besøgende på sociale tilbud som herberger, væresteder og botilbud bære mundbind eller visir.

Kravet gælder ikke beboere eller brugere. Og det gælder kun på tilbud, hvor brugerne eller beboerne er i risikogruppen.

Det oplyser Social- og Indenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

De nye regler ligger klar, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) fredag meddelte, at der skal bruges mundbind på alle offentligt tilgængelige steder.

Mundbindskravet gælder ikke på beboerens eget værelse eller bolig. Ifølge social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) er de strammere krav nødvendige for at skærme sårbare mennesker mod smitte med coronavirus.

- Der er næppe nogen, der bærer mundbind, fordi det er behageligt. Men situationen er alvorlig. Og det er nu vi skal sætte ind for at beskytte mod smitte.

- Samtidig er det vigtigt, at vi ikke unødigt belaster beboere, ansatte og pårørende. Derfor skal den lokale ledelse nøje vurdere, om mundbind er nødvendigt for at beskytte beboerne på det enkelte tilbud, siger hun i pressemeddelelsen.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland