Gå til hovedindhold
Ritzau Sport

Australien udligner fransk føring i Fed Cup-finalen

09-11-2019 KL. 09:10
Kristina Mladenovic bragte Frankrig foran 1-0 i Fed Cup-finalen efter sin sejr mod australske Ajla Tomljanovic.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Alt er åbent efter de første to kampe mellem tenniskvinderne fra Frankrig og Australien i Fed Cup-finalen.

Stillingen er 1-1 efter førstedagen i Perth på den australske vestkyst, hvor finalen afgøres over fem kampe.

Franske Kristina Mladenovic slog sikkert værternes Ajla Tomljanovic med 6-1, 6-1 i åbningskampen i den australske hede.

Men i 38 graders varme slog verdensranglistens nummer et, Ashleigh Barty, mindst lige så hårdt tilbage, da hun efterfølgende vandt med 6-0, 6-0 over Caroline Garcia.

Søndag skal der spilles yderligere to singlekampe, inden det hele i sidste ende måske skal afgøres i en double.

Det er dog ikke sikkert, at Tomljanovic kommer mere på banen for Australien efter sit store nederlag. Det samme kan gøre sig gældende for Caroline Garcia hos Frankrig.

Tomljanovic må måske overlade pladsen til rutinerede Samantha Stosur, mens Alizé Cornet, Fiona Ferro og Pauline Parmentier er i spil til at afløse Garcia på det franske hold.

Frankrig har vundet Fed Cup to gange tidligere, senest i 2003- Australien er på jagt efter den ottende titel. Lykkedes det, vil det være første gang i 45 år, at australierne vinder turneringen.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Lokalt

Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland