Gå til hovedindhold
Avisen Mener

Avisen mener: Rent liv i Skive?

16-12-2018 KL. 11:18
Empty

Samme område for to måneder siden. Arkivfoto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

»RENT LIV« er et godt slogan for Skive Kommune.

Vi er begunstiget af at bo i en naturskøn kommune med fjord, å, skov og åbne marker. Herlighedsværdien er høj, og det kombineres forstandigt og med udsyn i form af grønne satsninger som GreenLab Skive og meget andet godt.

Men »RENT LIV«-tankegangen skal også gerne konsekvent præge lokalpolitikere og embedsmænd, når de bliver opmærksom på forhold, der er udtryk for alt andet end rent liv. Og det er desværre ikke altid tilfældet.

Hvad der ligner en bil-kirkegård på hjørnet af Frisenborgvej/Gemsevej i Skive, er et godt eksempel på, at rent liv-tankegangen ikke gennemføres med tilstrækkelig konsekvens.

I årevis har gamle biler og skrammel hobet sig op - herunder gamle brandbiler. Og folk, der kører forbi for at komme på arbejde i industrikvarteret - eller for at besøge genbrugspladsen i Skive - har længe undret sig over, om ansvarlige politikere eller embedsmænd aldrig selv kommer forbi og ser det groteske syn.

Ejeren har til avisen talt om problemer med bileksport til Afrika, men det er jo ikke en godkendt forklaring. I efteråret skete der så lidt. Skive Kommune kom på besøg, og det endte med en indskærpelse til ejeren. Man fandt omkring 40 afregistrerede biler, der stod på græs og både miljømæssigt og i forhold til omgivelserne var det ikke acceptabelt. Så de mange biler skulle være væk senest den 10. december. I dag er det den 15. december, og bilerne står der stadig - måske er nogle få biler fjernet eller flyttet, men det er tydeligt, at kommunens påbud ikke er efterlevet. »RENT LIV«? Det hænger ikke rigtig sammen, og vi efterlyser noget konsekvens og handlekraft fra kommunens side.

RENT LIV skal jo ikke bare være et smart slogan. Det skal forpligte i hverdagen, og borgerne skal opleve, at kommunen ikke er ligeglad med, hvad der foregår.

Der har i årevis været et problem på den pågældende grund. Der er givet påbud og tidsfrist, og nu må der - langt om længe - komme lidt handling. Helt i pagt med RENT LIV.

O.D.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Avisen Mener

Forsiden lige nu

Erhverv

Bekymrende udvikling: Mangel på kunder lukker lokal butik Bekymrende udvikling: Mangel på kunder lukker lokal butik

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland