
Leder: Triumf i rødt og hvidt - dansk guld!
Udgivet:30. januar 2023, 12.28
Læsetid:3 minutter
2 måneder siden
Det er jo helt vildt - og det er rødt og hvidt: Danmark har vundet VM i herrehåndbold for tredje gang i træk. I aftes måtte Frankrig bøje sig for rød-hvid overmagt, og det var både flot og fortjent, at guldet kom hjem til Danmark, hvor landsholdet i dag mødes med ny hyldest.
Frankrig er en håndbold-stormagt, men Danmark var bedst, og under VM har holdet givet masser af prøver på fortryllende håndboldspil. Det blev også en turnering, som viste bredde på det danske landshold - og nye storspillere der sammen med veteraner bringer det danske spil op til nye højder. Fantastisk.
Tænk blot på en af finalens helt store profiler - Rasmus Lauge, der rejste sig fra skade og endte med at score 10 mål. Hans anden halvleg var helt ubeskrivelig - et comeback af dimensioner. Og også Mads Mensah kom i anden halvleg på banen med vigtige mål til følge.
Når VM vindes - og nu er det altså tredje gang i træk at det sker for Danmark - så skal der også sendes tanker og tak til hele den håndboldkultur,som Danmark har. Masser af frivillige i masser af haller er med til at danne grundlaget for den rød-hvide succes i det spil, som sjovt nok også er opfundet i Danmar
Ole Dall, chefredaktør
Ikke mindst i første halvleg havde Simon Pytlick vist sit store talent, som forenes med mål-effektivitet, og så var der jo også lige Mathias Gidsel - og vores to stærke målmænd og et godt kæmpende forsvar i det hele taget. Og stærke fløje har vi også!
Store profiler og samtidig stor holdindsats med team-spirit og fællesskab over hele linjen. Og da vores normalt store spiller, Mikkel Hansen, var skadet til finalen, stod medspillerne klar til at yde en ekstra indsats. Så sejt!
Guldet var også en kæmpe triumf for træner Nikolaj Jacobsen. Han forstår at sætte spillerne op og har taktisk indsigt og godt humør med i bagagen. Spillerne er afgørende for succes, men det er staben bag holdet også. Det gælder i høj grad også Skives Michael Bruun, der som målmandstræner har haft en afgørende rolle med at give gode råd og indsigt om modstandernes skytter til de danske målmænd.


Kommentar: Vores vanvittige vidunderlige verdensmestre
Og i finalen var der afgørende bidrag fra både Niklas Landin og hans målmandskollega Kevin Møller - som både via råd fra lokale Michael Bruun og selvkomponeret instinkt og fornemmelse bidrager med afgørende redninger. Til sammenligning var Frankrig ikke for godt kørende på målmandsposten.
Undervejs i turneringen var Rasmus Lauge tæt på at blive sendt hjem på grund af en alvorlig lægskade, der virkelig drillede ham. Men »sundhedssektoren« omkring landsholdet fik ham ordnet, så han kunne komme på banen i finalen - og sikke en præstation!
Når VM vindes - og nu er det altså tredje gang i træk at det sker for Danmark - så skal der også sendes tanker og tak til hele den håndboldkultur,som Danmark har. Masser af frivillige i masser af haller er med til at danne grundlaget for den rød-hvide succes i det spil, som sjovt nok også er opfundet i Danmark.
Nu er VM-guldet dansk - igen-igen-igen! Det er så bragende flot - og i dag venter ny fortjent hyldest til holdet og hele staben omkring det, når man vender hjem fra den svenske hovedstad. VM-pokalen - den tunge - kommer atter på dansk jord. Sådan, Danmark!! Kæmpestort til lykke! Og om to år går det løs igen!


Håndboldlandsholdet kæmper sig til historisk guldhattrick
Indlæser debat