Leder: Det ender med en regering ...

Udgivet:03. december 2022, 07.53

Læsetid:2 minutter

2 måneder siden

Det er over en måned siden, at der var folketingsvalg, og vi venter stadig. Men bare rolig - det ender med en regering!

Syv partier er tilbage i regerings-forhandlingerne, men det ender ikke med en syvparti-regering! På den yderste stol sidder formentlig Dansk Folkeparti, som ingen - heller ikke partiet selv - ser som en reel regeringsmulighed. Og Liberal Alliance vil formentlig også snart være ude af regerings-forløbet. Så vil følgende partier være tilbage: Socialdemokratiet, Venstre, de konservative, Radikale Venstre og SF.

Det var de fem partier, der i foråret fandt sammen om et sikkerhedspolitisk forlig, der både banede vej for et dansk ja til at deltage i EU´s forsvars-og sikkerhedspolitiske dimension og klart højere forsvarsudgifter. Alt sammen udløst af Ruslands brutale krig mod Ukraine.

Selvom de fem partier var enige om det sikkerhedspolitiske forlig, er det altså noget ganske andet at blive enige om et helt regeringsgrundlag, og en femparti-regering er ikke sandsynlig.

Det afgørende vil i første omgang være, om Socialdemokratiet og Venstre kan finde sammen. Både Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen virker begge oprigtigt indstillet på, at det seriøst skal afprøves, om de kan blive enige om et grundlag for en regering. Og det giver mening for begge partier. Mette Frederiksen kan ikke se for sig, at hun fire år frem skal bygge på et spinkelt såkaldt rødt flertal, hvor der - ikke mindst i den økonomiske reform-politik - er ufattelig lang afstand fra Enhedslisten til de radikale. Og på samme måde kan Jakob Ellemann ikke rigtigt se et konstruktivt forløb sammen med fløjpartier i en blå blok, der samlet havde et elendigt valg.

Det danske samfund har store udfordringer. Inflation, sundhed, energi,klima, arbejdsudbud, sikkerhed, økonomi, skat m.v. Vi har verdens højeste skattetryk, men masser af udfordringer i den offentlige sektor. Det giver mening, at der satses på en bred regering hen over midten og et stabilt regeringsgrundlag, så parterne ved, hvad kurs og indhold skal være.

Det kan også blive enklere at nå frem til en bred regering, efter at Lars Løkke Rasmussen har meddelt, at hans parti - Moderaterne - sagtens kan se sig selv som støtteparti for en midterregering. Altså uden selv at være med. Det vil især passe Jakob Ellemann godt, at han ikke skal sidde i regering med en tidligere formand for Venstre...

Hvis Venstre skal i regering, vil partiet selvfølgelig kræve synlige og markante indrømmelser i regeringsgrundlaget. De indrømmelser vil de konservative kunne støtte, hvorimod SF kan ende med at bruge indrømmelser til Venstre som begrundelse for at træde ud af forhandlingerne.

En S-V-K regering er dog ikke en flertalsregering - men en sådan etableres, hvis de radikale går med i en S-V-K-R regering. Den nye radikale leder, Martin Lidegaard, synes positivt optaget af at søge reel indflydelse uden at komme susende med en stribe ultimative krav.

Udover de officiaelle forhandlinger er der masser af kontakter og beregninger mellem partierne. Det ender med en regering! Formentlig inden jul.

O.D.

Indlæser debat