Hver femte oplever at blive overvåget på jobbet

En 31-årig kontormedarbejder blev kaldt til samtale efter at have onlineshoppet i en formiddagspause.

Udgivet:06. december 2022, 11.05

Læsetid:2 minutter

Digitaliseringen har givet nye muligheder for, at arbejdsgivere kan indsamle data fra ansatte. Det kan være fra eksempelvis trivselsundersøgelser, men det kan også være overvågning af produktivitet og decideret gps-tracking af medarbejderens fysiske lokation. (Arkivfoto).

/ Ritzau /

2 måneder siden

KØBENHAVN Danskerne er ikke meget for at blive overvåget af såkaldte digitale sladrehanke på arbejdspladsen.

Kun hver fjerde adspurgte er helt eller delvist positivt stemt over for, at chefen kan indsamle data om medarbejdere på jobbet. Hver femte beretter om at have følt sig overvåget.

Det viser en undersøgelse, der er gennemført af Tænketanken Mandag Morgen i samarbejde med en række fagforeninger og organisationer.

En af de organisationer, der har været med til at sætte undersøgelsen i gang, er fagforeningen Ingeniørforeningen (IDA).

Malene Matthison-Hansen, formand for Ansattes Råd hos IDA, mener, at den kalder på handling, blandt andet i form af bedre oplysning hos medarbejderne.

- Min indgang til det er, at overvågning i nogle sammenhænge kan være godt, hvis der eksempelvis arbejdes for bedre trivsel.

- Men det vigtige er, at man ikke har en frygt for, at man bliver målt på en eller anden måde, siger hun.

En 31-årig kvindelig kontormedarbejder fortæller i undersøgelsen om, at hun blev kaldt til samtale efter at have bestilt en kjole online i en formiddagspause.

Sådanne eksempler vækker bekymring hos IDA.

- Vi er mennesker og ikke maskiner, og vi kommer til at mangle det menneskelige aspekt, når vi agerer på de her ting, siger Malene Matthison-Hansen.

Hos arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv har man ikke oplevet problemer med, at medarbejdere har følt sig overvåget, men Pernille Taarup, der er chefkonsulent inden for HR og ledelse, understreger også, at man i Dansk Erhverv ikke har lavet en undersøgelse som denne.

- Men det er klart, at hvis man skal iværksætte en overvågning - hvilket man har lov til som leder - så skal der være en saglig grund til, at man gør det.

- Samtidig skal man jo også informere sine medarbejdere, hvis man iværksætter sådan nogle foranstaltninger. Det betyder, at man skal have dialogen med sine medarbejdere om, hvad formålet er, og hvorfor det er nødvendigt, siger hun.

Arbejdsgivere har pligt til at orientere medarbejdere om, hvilke data der indsamles og til hvilket formål.

Men i undersøgelsen svarer blot 54 procent af de adspurgte ledere, at de er helt eller delvist sikre på, at de overholder reglerne på området.

- Det er jo for lidt. Der er ingen tvivl om, at man som leder er nødt til at sætte sig ind i reglerne og overholde dem. Det prøver vi at rådgive vores medlemmer om, så de ved, hvad de skal leve op til, siger Pernille Taarup fra Dansk Erhverv.

1120 medarbejdere og 43 ledere har deltaget i undersøgelsen. Medarbejderne er repræsentativt udvalgt. De er i alderen fra 18 til 64 år med forskellige uddannelsesniveauer.

Undersøgelsen er lavet som et samarbejde mellem forskningsprojektet Algoritmer, Data og Demokrati og IDA, HK og Dataetisk Råd.

/ritzau/