Leder: Én arbejdsdag for fred og frihed

Hvor er det ærgerligt, at så mange har forkludret så meget i sagen om, at en ekstra arbejdsdag - med løn - kunne være et vigtigt bidrag til statskassen til brug for forsvaret, der får øgede udgifter blandt andet til Ukraine.

Hvis forløbet havde været helt anderledes håndteret, er der grund til at tro, at danskerne godt kunne se fornuften i, at én ekstra arbejdsdag kunne være en fin måde til at skaffe ekstra penge til sikring af fred og frihed.

Det ville være en fortælling om, at danskerne kan se, at krigen er kommet til Europa, at Ukraine har brug for øget hjælp, og at dansk forsvar skal styrkes i en helt ny sikkerhedspolitisk situation. Der er krig i Europa!

Og rigtigt lanceret ville de fleste danskere også kunne se en mening med, at ekstra milliarder til nødvendige formål blev sikret ved en ekstra arbejdsdag i stedet for at sætte skatten op.

Det kunne være blevet en succes, men kæden er hoppet af undervejs. S-V-M-regeringen fejlede ved at komme tromlende med besked om, at store bededag skulle afskaffes. Punktum. Folkekirken blev ikke spurgt. Arbejdsmarkedets parter blev heller ikke spurgt. Og partierne uden for regeringen fik heller ikke indflydelse.

Tænk, hvis regeringen havde lanceret, at i stedet for en skattestigning skulle det nødvendige formål finansieres ved én ekstra arbejdsdag - med løn - for danskere på arbejdsmarkedet. Man kunne åbent have talt med landets biskopper, og selv om de principielt ville være skeptiske over en helligdag mindre, så kunne de nok - hvis de var taget med på råd - have levet med om nødvendigt at afskaffe f.eks. 2. pinsedag til formålet. Store bededag derimod er som bekendt fyldt med traditioner - herunder konfirmationer. Store bededag kunne også være flyttet til en lørdag.

Regeringen burde have taget en seriøs runde med arbejdsmarkedets parter. Det er muligt, at de ville fastholde, at alt om arbejdstid og løn skal aftales af arbejdsgivere og lønmodtagere. Men hvis ikke der var alternative forslag til øget arbejdsudbud, og hvis der havde været folkelig forståelse til f.eks. at afskaffe 2. pinsedag eller flytte store bededag, så var fagbevægelsen næppe gået ud i en dyr og uforståelig kampagne om folkeafstemning i denne sag.

Grundlæggende er der brug for forståelse for, at der altså mangler penge i statskassen til helt nødvendig indsats. Under S-regeringen blev der ofte henvist til det såkaldte økonomiske råderum, når der manglede penge. Men det er ikke en Joachim von And pengetank af enorm størrelse...

Vi danskere har mere ferie og flere fridage end de fleste andre landes befolkninger. Derfor er det også voldsomt, når det fra nogle sider fremstilles som et kæmpe overgreb på alle i arbejde, at de skal arbejde én dag mere. Og det er også skævt, når Viborg-biskop Henrik Stubkjær får sig selv til at sige, at man nu - med henvisning til øgede forsvarsudgifter - vil gøre store bededag til store bombedag...

Regeringen kom selvforskyldt helt skævt fra start. Andre har bidraget til at forværre mulighederne. Ærgerligt, for dybest set ville mange danskere med sikkerhed gerne være med til at bidrage konstruktivt i en god sags tjeneste.

O.D