Unge vil udvikle og klimasikre jollehavn

Studerende fra Aalborg har set nærmere på jollehavnen i Skive

Udgivet:01. februar 2023, 10.27

Læsetid:1 minut

Her ses de fiskerhuse, FGU Skolen ejer på jollehavnen i Skive. Her skal Skives kommende skoleskib Marienlyst af Skive i øvrigt ligge. Skibet skal drives af Skive Træskibslaug, der også arbejder på at udvikle jollehavnen til et center for træskibe og limfjordskultur. Arkivfoto: Jens Kristensen

Jens Kristensen
Journalist| jkr@skivefolkeblad.dk

1 måned siden

HAVN Jollehavnen i Skive har masser at byde på og kan få endnu mere.

I sidste uge besøgte seks studerende fra Aalborg Universitet rådhuset i Skive for at fortælle om, hvordan jollehavnen kan udvikles. De seks studerer by-, energi- og miljøplanlægning på Aalborg Universitet.

De har lavet forslag til, hvordan man udvikler og klimasikrer jollehavnen. Klimasikring handler om at forebygge oversvømmelse som følge af den stigende vandstand, som klimaændringerne giver.

Jollehavnen indgår i Skive Kommunes Big Blue Skive-plan.

- Det giver rigtig meget værdi at høre andres perspektiver på vores projekter. Man kan let få skyklapper på, når man har siddet med et projekt længe. Det er derfor altid givende og meget brugbart, når studerende og borgere engagerer sig i vores arbejde. Når projekter bliver set med andre øjne, giver det også os nye perspektiver og farver vores arbejde, siger Emil Egerod Hubbard, som er projektleder for den nordlige del af Big Blue Skive.

De studerendes resultater af analyser og dialog med borgere og uddannelsesinstitutioner i Skive kommer til at indgå i Skive Kommunes videre arbejde med området.

Projektet er et resultat af det lokale arrangement Green Innovation Makers, hvor virksomheder, studerende og kommunen mødes for at løse udfordringer på nye måder.

Indlæser debat