
Mange har allerede været der: Nu er populær butik genåbnet
Kærkommen genstart for butik med stærk baggrund
Udgivet:22. marts 2023, 12.00
Læsetid:3 minutter
Butiksåbning er en af de mere festlige indslag i hverdagen. Hos Hollys Dollroom er der snarere tale om genstart. Foto: Steen Don
2 måneder siden
SUCCES En ny start for Hollys Dollroom er kommet godt i gang, efter modebutikkens nye ejer, Byflou.com, har benyttet de seneste uger til at indrette den populære butik i Nørregade.
De store smil var fremme, og kunderne var ivrige og begejstrede, da Byflou inviterede indenfor i de lyse og venlige lokaler i gågaden.
Så mange kunder var mødt op for at være med fra første færd i butikkens nye liv, at de dannede en kø så lang, at den snoede sig langs flere butiksfacader.
Genstarten af den populære modebutik ville de færreste faste kunder gå glip af. Og butikken bugnede med ekstra gode tilbud, så ingen gik forgæves, når det gælder kunsten at lade sig friste.
Hollys Dollroom åbnede første gang i 2007, og dengang var det med stifter Mie Hangaard Schiønning i spidsen. Hun slog hurtigt navnet fast på sin modeforretning, der gennem sin webshop solgte tøj og tilbehør til hele landet. Hollys Dollroom har solgt til kunder over hele landet, men også fra udlandet har der været interesse for den eksklusive butik, hvis succes tidligt nåede modebranchens spalter - »Alt for Damerne« var en af de første til at skrive om Hollys Dollrooms fortræffeligheder.

Mie Hangaard Schiønning var tidligt i sin karriere som selvstændig erhvervsdrivende en fast gæst ved modeugen i København. Hun brugte gerne flere dage af sin arbejdstid på at komme helt tæt på de eksklusive shows, hvor modeller fra både Danmark og udlandet fra catwalken præsenterede modens nye tendenser.

Ved modeugen i København udvalgte Mie Hangaard Schiønning gennem årene en stor del af det rigt varierede udvalg af tøj og tilbehør, som siden begyndelsen en efterårsdag for godt 15 år siden har præget hendes forretning. Mie fokuserede helt bevidst på de eftertragtede mærkevarer inden for branchen. Og hendes egen lyst til at handle på nettet, når hun skulle shoppe til sin egen garderobe, var en motivation for at hente varerne til Skive og her etablere en fysisk butik, så også andre kunne få glæde af hendes passion for lækkert tøj.
Hollys Dollrooms første adresse var i Frederiksgade. Men med Mie Hangaard Schiønnings engagement som drivkraft blev lokalet hurtigt for lille, og så gik turen til Hollys Dollroom nuværende adresse i Nørregade. Og det er her, Byflou.com fortsætter driften af den populære butik.

Byflou.com begyndte som en webshop i 2009 - to år efter Hollys Dollroom var åbnet i Skive. For syv år siden inviterede Byflou.com så indenfor i sin første fysiske butik, der fik Hobro som hjemsted.

Byflou.com er et livsstilsunivers, der sælger mode, møbler og interiør. Hollys Dollroom byder på den gren af firmaet, der handler om mode, og det er inden for mange af de mærker, der allerede under Mie Hangaard Schiønnings ledelse prydede butikken i Nørregade.



Indehaver har solgt forretning efter 15 år: Tøjbutik får ny ejer


Kunder fra Qatar til Holstebro


Hollys Dollroom i bymidten - fra 15. oktober
Indlæser debat