112

Sigtet for voldelig adfærd: To morsingerboer sloges for sjov

11. oktober 2021, 09.39

Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

POLITI De havde bare slået hinanden for sjov.

Det forklarede to mænd til politiet tidligt søndag morgen.

Klokken 01.31 havde politiet fået en melding om slagsmål ved Kvickly i Skive.

En patrulje kørte til stedet, hvor de mødte en 34-årig mand fra Vils på Mors og en 24-årig mand fra Erslev på Mors.

Selvom de forklarede, at slagmålet altså var for sjov, så er de to morsingboer blevet sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen for voldelig adfærd.